Forside
Nyhedskategorier
Klubtøj
Ugeplan
Månedsplan
Nyhedsbrev
Sæsonkort
Støttemedlem
Stillings- og kampoversigt
Bestyrelsen
Klub fakta
Klubbens historie
Vedtægter
Træner- og holdlederoversigt
Sponsorer
Æresmedlemmer
Kontakt siden
Søg
LigaBold
Ungdomsafdelingen
Holdoversigt
TBK fodboldskole
TBK trænerassistenten
Fotoalbum
Old Boys afdelingen
Old Boys bestyrelsen
Old Boys holdleder
Bruger Log Ind
Formanden stopper - men bliver på banen
Bestyrelsen
Af Erik Jørgensen

Ebbe Arnvig, engageret og vellidt formand for Thurø Boldklub de seneste 15-16 år, takkede af på generalforsamlingen, hvor Torben Daugaard overtog anførerbindet for ’de grønne’.

Det var noget af en overraskelse, ja det kom nærmest som et chok for flere af de kun 19 deltagere i generalforsamlingen.
- Ebbe, du er en ildsjæl, der bruger jeg ved ikke hvor mange timer her i boldklubben. Jeg er lidt chokeret, men det er positivt, at du ikke bare stopper. Jeg vil bare sige dig tak for den tid, du har været formand. Det har været fantastisk, sagde Steen Nielsen.
Han talte på alles vegne og blev suppleret af Bente Andersen, Søren Meyer og Torben Daugaard, der på bestyrelsens vegne takkede Ebbe Arnvig for sit kolossale arbejde for Thurø Boldklub.
- En ting er helt sikker. Du vil stadig være en aktiv del af Thurø Boldklub, glædede Torben Daugaard sig.
Men ellers foregik formandsskiftet helt uden dramatik, og Ebbe Arnvig lovede at være på banen for ’de grønne’. Vi skal jo fejre 90-års fødselsdag i år og har brug for alle mand.
- Jeg er utroligt glad for den tid, jeg har været med i bestyrelsen. Vi har haft nogle rigtig gode år, men det har nu alligevel ikke altid været lige sjovt, især ikke når pengene var små, sagde Ebbe Arnvig, der om nogen er gået foran.
- Tak for nu. Men det er ikke definitivt, bare rolig. I ser mig fortsat aktiv her i boldklubben. Det kan i roligt regne med…
Ebbe Arnvig var formand i de sjove år, der begyndte i 1996 med oprykning fra serie 3 til serie 2 – og pludselig spillede Thurø Boldklub i fynsserien, så i kvalifikationsrækken og en enkelt sæson i danmarksserien.
Det var den gang Thurø Boldklub var Sydfyns førende fodboldklub, foran SfB, Tved og alle de andre. Hæ, hæ…
Det er historie nu, men en historie, vi aldrig glemmer. Og gode minder er det jo altid godt at ha’, ikke sandt.
Vi glemmer heller ikke Ebbe Arnvigs fantastiske arbejde for Thurø Boldklub.
- Kom så, de grønne, som vi hører ham råbe fra sidelinien, når Thurø spiller hjemmekamp.
Men hans kampråb er også, ’at så mange som muligt skal lave så lidt som muligt’, og det kendetegner netop den nye organisationsstruktur, som blev godkendt på generalforsamlingen.
Den går kort og godt ud på at styrke klubarbejdet ved at strukturere opgaverne og få så mange frivillige som muligt til at gi’ en hånd med, så det ikke er Tordenskjolds Soldater, men holdånden, der får Thurø Boldklub til at virke.
- Vi tager arbejdstøjet på frem for at gå med slips, som Ebbe Arnvig sagde og glædede sig over, at økonomien i Thurø Boldklub ser fornuftig ud med et overskud i 2009 på 21.300 kroner.

  


Som fodboldformand kløede Ebbe Arnvig hele tiden på, og her fryder han sig sammen med cheftræner Henrik Dyhr over udsigten til oprykning til først serie 1 og måske fynsserien her i 90-års jubilæumsåret.


Thurø Boldklub har mange bolde i luften, og assistent-træner Kasper Hansen, forrest til venstre, strækker ud sammen med Thurø Boldklubs talentudvikler og U21-træner, Jacob Winther, og seniorformand Ib Lyhne, der sveder og lige må have én at støtte sig til. Sådan er det at fylde 90.
90 års fødselsdagsstart !!
Skal Thurø tilbage i fynsserien i jubilæumssæson?
SeniorerThurø Boldklub af 1920 går en spændende sæson imøde, og førsteholdet, der overvintrer på førstepladsen i serie 2, kan med lidt held, dygtighed og skud i støvlerne rykke tilbage i fynsserien i 90-års jubilæumssæsonen, fordi FBU har ændret sin struktur
Et lille intimt men hyggeligt sponsorstævne
BestyrelsenThurø Boldklub af 1920 indleder sin 90-års jubilæumssæson med et lille hyggeligt indendørs sponsorstævne i Thurø Hallen lørdag 23. januar fra klokken 13, hvor 16 hold deltager.
Der spilles i for sjov-rækken, hvor det er Bystrup Total Byg, der skal prøve at holde humøret højt og genvinde titlen, og i for alvors-rækken, hvor Arla/Mejerihavnen er forsvarende mestre.
Old boys landsholdet til 90 års-jubilæum på Thurø
BestyrelsenThurø Boldklub fejrer 90-års fødselsdag med opvisningskamp mod old boys landsholdet fredag 28. maj
 
Af Erik Jørgensen

Jeg kan stadig huske, selvfølgelig kan jeg det, da jeg sammen med Knud Erik scorede årets mål på Thurø Stadion for efterhånden nogle år siden.

Det var i en old boys kamp mod Kværndrup, og vi vandt 2-1. Knud Erik afleverede, præcist, jeg satte min kolde, kyniske og vrisne vrist på, og bolden fór af sted som en raket. Bolden sad helt oppe i krydset, og målmanden var chanceløs.
A
lligevel har vi intet hørt fra old boys landsholdet i de mange år, der er gået. Jamen, hvor var DBUs old boys-spioner denne spektakulære aften på Thurø Stadion??!!.
Nuvel, det afholder ikke Thurø Boldklub fra at invitere det rød-hvide old boys landshold til at spille opvisningskamp på vores smukke grønne stadion fredag 28. maj.Thurø Boldklub af 1920 fylder - som tallene antyder - 90 år, og det skal fejres med det næstbedste af det bedste, det rigtige landhold skal jo til Sydafrika og vinde VM.
Så det bliver en opvisningskamp med hæl og tå mellem de håbefulde fra Thurø og old boys landsholdet, hvor spillerne har vundet lidt af hvert, der er værd at snakke om – såsom danmarksmesterskaber og et europamesterskab i 1992.
Men vi har jo vundet over det grønlandske landshold, så hvorfor ikke gøre det til ’same procedure as last year’ ved 90-års fødselsdagen mod de rød-hvide old boys.
Det kunne da være helt sjovt at gentage grønlandssuccesen mod Lars Høgh, Brian Laudrup, Henrik Larsen, Ebbe Sand og Stig Tøfting & Co., hvis deres gamle ben ellers er fit for fight til at tørne ud på det grønne græs på denne side af dæmningen.
Der er mange gamle koryfæer at vælge i mellem, og old boys landsholdet har det som det rigtige landshold: De bruger mange spillere på en sæson.
Som DBU anfører, kan de ikke garantere stærkeste holdopstilling, men så må det komme an på en prøve, på kollektivet, som vel egentlig er meget kendetegnende for danske landshold gennem tiderne, hvor musketérånden har ført os til mange sejre.
Jeg skriver ’os’, fordi de grønne her på Thurø selvfølgelig hepper på Danmark, når det gælder.Og det er netop den ånd, der i forårssæsonen skal skabe grundlaget for Thurøs (gen)oprykning til serie 1.
Vi overvintrer som nummer ét i serie 2. Derfor er det godt med en træningskamp mod old boys landsholdet, før de sidste og afgørende oprykningskampe i foråret.
Serie 2 er ikke noget for os. Der er jo ikke linievogtere på… 
Det danske old boys landshold vil være forberedt så godt som muligt til kampen mod Thurø, og derfor tager de falmede rød-hvide i træningslejr på Malaga sidst i januar, hvor de varmer op med en landskamp mod Spanien.
Fredag 7. maj indleder old boys landsholdet sin danmarksturné med en kamp i Dronninglund, hvor den lokale fodboldklub fejrer 75-års jubilæum.
Fredag 28. maj hejser vi dannebrog på Thurø, og efter sommerferien tørner de rød-hvid old boys spillere ud ved 100-års jubilæer i henholdsvis Arden og Lynge-Uggeløse.

Indendørs nytårs- og sponsorstævne
Bestyrelsen
Thurø Boldklub af 1920 fylder 90 år i 2010, og dette unikke jubilæum fejres med en række fødselsdagsarrangementer i løbet af året - med det traditionelle indendørs nytårs- og sponsorstævne i Thurø Hallen som det første. 
Bolden ruller i weekenden 23.-24. januar.
Thurø topper serie 2
Seniorer
Af Erik Jørgensen

Brian Witte scorede et vaskeægte hattrick, da Thurø satte tingene på plads med en 3-1 sejr i topkampen mod Sydlangeland

De grønne fra Thurø, der godt nok var i gult i topkampen i serie 2 på udebane mod de grønne fra Sydlangeland på Lindelse Stadion, har gjort det fremragende her i efteråret.

Thurø satte trumf på succesen med en 3-1 sejr, og ’vi’ har suverænt sat os på førstepladsen.

’Vi’, fordi det ikke kun er spillerne, der gør en forskel. Vi var en busfuld thurinske roligans, der tog turen til Lindelse Sognegård og heppede på sidelinien. Sådan skal det være, og sådan har det været i mange år…

I husker vel vores udflugter i de sjove år i kvalirækken på sjællandske og københavnske fodboldbaner (med gæstfri visit i haven hos Kjeld på Amager) og i danmarksserien mod jyske Superligareserver.

Og sådan bliver det ved. Støtten og opbakningen, altså, uanset vi spiller i danmarksserien eller den sydfynske serie 2.

Grønt er forårets farve og gult hører efteråret til, så vores sydlangelandske bejlere til en oprykning til serie 1 må være gule af misundelse over, at de grønne i gult sad på kampen fra start og næsten til slut, da det lykkedes hjemmeholdet at reducere til 1-3.

Det tegner rigtig godt for Thurø, når slaget skal slås i foråret 2010 med vigtige hjemmekampe mod de nærmeste rivaler i oprykningskampen:

Kværndrup, Sydlangeland, Marstal/Rise og SfB.

Vi er klar, og det beviste vi på Lindelse Stadion, hvor hjemmeholdet ikke var klar. I hvert fald ikke fra start.Thurø satte sig på Lindelse og nærmeste omegn fra første dommerfløjt, og Sydlangeland var overraskende kun statister i det meste af første halvleg, som Thurø helt fortjent vandt 2-0 på to energimål af Brian Witte. Han er måske ikke så hurtig i optrækket, men til gengæld kan han bruge sin krop og holde bolden tæt til fødderne, når han kommer i drev – og score afgørende mål.Det var således også Brian Wittes gå-på-mod, der i anden halvleg skaffede Thurø den afgørende føring på 3-0, da bolden ramte ham på knæet i en nærkamp med sydlangelandske forsvarere og endte i nettet.At det så endte med en sejr på 1-3 gør ikke glæden mindre for Thurøs cheftræner Henrik Dyhr, der er godt tilfreds og tror på et fornuftigt forår i 2010.- Kampen mod Sydlangeland er en god holdpræstation, hvor spillerne er tændte fra start og sætter hjemmeholdet under voldsomt pres. Vi arbejder meget med, at de skal levere indsatsen, og selv om det kniber lidt til sidst, så leverer spillerne indsatsen. Det er det, der er så vigtigt, fastslår Henrik Dyhr.Han krydser fingre og ser frem til, at Thurø slutter efteråret på hjemmebane mod HOGG med fuld valuta, altså sejr og tre point, så de grønne fra Thurø overvintrer på en førsteplads i serie 2, pulje 4. - Vi skal skabe et hul til resten af feltet i oprykningskampen, konstaterer Henrik Dyhr – vel vidende, at Kværndrup med sejr over Skårup og nederlag til Thurø kan sætte sig på førstepladsen, fordi Kværndrup er bedst indbyrdes.Thurø tabte i Kværndrup. Var det 2-1?, øh, jeg kan ikke huske det…  .

Thurøs Boldklubs formand, Ebbe Arnvig, var sammen med en busfuld fans med til at heppe, da førstepladsen blev sikret i topkampen ude mod Sydlangeland på Lindelse Stadion.

De grønne, der i dagens anledning var i gult, pressede på foran Sydlangelands mål, og i tre forsøg lykkedes det Brian Witte at score et vaskeægte hattrick, selv om hjemmeholdets målmand sprellede med arme og ben.



Thurø overvintrer på suveræn førsteplads

Resultaterne i sidste spillerunde før vinterpausen kunne ikke være bedre set med grønne øjne.
Thurøs nærmeste konkurrenter i toppen - Kværndrup og Sydlangeland - tabte deres kampe 2-0 henholdvis mod Skårup og SUB Ullerslev.
Til gengæld vandt Thurø hjemme med hele 4-0 over HOGG, og det betyder, at de grønne har taget afstand og nu fører serie 2, pulje 4, med seks point til nærmeste forfølger, Kværndrup.
Jo, vi kan godt holde jul med god samvittighed og se optimistisk frem mod foråret 2010, hvor oprykning til serie 1 ligger lige til højrebenet.

Stillingen:
Thurø 29 point
Kværndrup 23 point
Sydlangeland 22 point
Marstal/Rise 21 point
HOGG 19 point
Skårup 18 point
SfB 18 point
SUB Ullerslev 16 point
Vindinge 15 point
Nyborg 11 point
Rudkøbing 7 point
Herrested/Ørbæk 3 point.
 



 
Køb multibold og støt Thurø Boldklub
Sæsonkort & støttemedlemskort
Bestyrelsen

Det er nu muligt at købe sæsonkort. Der kan også købes støttemedlemskort med chancer for at vinde præmier.

Sponsoraftale med benzinselskabet OK
Bestyrelsen
Thurø Boldklub har indgået en  sponsoraftale med benzinselskabet OK
Tank billigt og støt samtidig Thurø Boldklub
Ud med Tordenskjolds soldater – ind med nogle nye frivillige!
Bestyrelsen

For at drive en klub som Thurø Boldklub er der brug for mange frivillige. Klik på ” Læs mere” og se hvordan du kan hjælpe din klub.

Side 1 af 2 1 2 >
design: blkom.dk 145,111 Unikke besøg