Forside
Nyhedskategorier
Klubtøj
Kalender
Nyhedsbrev
Sæsonkort
Stillings- og kampoversigt
Bestyrelsen
Klub fakta
Klubbens historie
Vedtægter
Træner- og holdlederoversigt
Sponsorer
Æresmedlemmer
Kontakt siden
Søg
LigaBold
Ungdomsafdelingen
Holdoversigt
TBK fodboldskole
TBK trænerassistenten
Fotoalbum
Old Boys afdelingen
Old Boys bestyrelsen
Old Boys holdleder
Bruger Log Ind
Vedtægter

Vedtægter for Thurø Boldklub af 1920

§ 1.
Foreningens navn er Thurø Boldklub af 1920. Stiftelsen har virkning fra den 1. april 1986. Hjemsted er Svendborg Kommune.

§ 2.
Foreningens formål er at skabe mulighed at spille fodbold på ethvert niveau, samt at kunne deltage i et godt klub liv i en god omgangstone.

§ 3.
Foreningen er tilsluttet FBU. SIS, Fynske Landklubber og DIF, og er underlagt disses love og bestemmelser.

§ 4.
Som aktive eller passive medlemmer kan bestyrelsen optage enhver. Optagelse af umyndige som medlemmer af foreningen kræver samtykke fra forældre/værge.
Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag vælges af generalforsamlingen, hvis beslutning herom kræver samme majoritet, som er foreskrevet til ændring af foreningens vedtægter, jf. § 15.
Spørgsmål om valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen.

§ 5
Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Opkrævningsterminer fastsættes af bestyrelsen

§ 6.
Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til foreningen med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet kan forlange en skriftlig bekræftelse.
Når et medlem er i kontingentrestance udover to måneder, kan bestyrelsen med mindst otte dages skriftlig varsel ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen. Før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.
I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. Have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan kræve, at spørgsmålet om eksklusion skal behandles på den førstkommende ordinære generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest tre døgn, før generalforsamlingen afholdes, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret til at forsvare sig.
Spørgsmål om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.
Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet, som ændring af foreningens vedtægter, jf. § 15.

§ 6. fortsat
Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamling. Her kræves samme majoritet som ved beslutningen om eksklusionen.


§ 7.
Generalforsamlingen er med de indskrænkelser, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med minst 3 ugers varsel ved indrykning af annonce i dagspressen med angivelse af dagsorden.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stemmeret har alle aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, og der har været medlem af foreningen i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Æresmedlemmer/passive kan uden stemmeret overvære generalforsamlingen.

§ 8.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt fremlæggelse af budget for det kommende år.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6. Valg af formand.
7. Valg af kasserer.
8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
11. Eventuelt.

§ 9.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede generalforsamlingen.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog § 6 og § 15. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal, på begæring fra 1 stemmeberettiget medlem, afstemning og valg foregå skriftligt.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

§ 10.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/10 stemmeberettige medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest en måned efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen, med oplysning om det emne der ønskes behandlet.
Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 7.

§ 11.
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligtiger foreningen i henhold til lovene.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og yderligere fire bestyrelsesmedlemmer.
Alle valg gælder for to år.
Formand og sekretær vælges på lige år, medens næstformand og kasserer vælges på ulige år.
Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.

§ 12:
Bestyrelsen konstituerer sig snarest - dog senest inden 14 dage efter generalforsamlingen på et bestyrelsesmøde, med næstformand og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til stede, jvf. dog § 6.
I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.
Over bestyrelsens handlinger føres et beslutningsreferat.
Foreningen tegnes udadtil af formanden eller kassereren, der med nedenfor nævnte begrænsninger kan disponere over klubbens midler.
I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt større økonomiske dispositioner i øvrigt, tegnes foreningen af formanden, næstformanden og kassereren i forening, dog således at dispositioner omfattet af denne bestemmelse kræver generalforsamlingens godkendelse forinden, enten ordinær eller ekstraordinær indkaldelse.

§ 13.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret, første regnskabsår således 1. april 1986 til 31. december 1986.
Bestyrelsen skal senest 14 dage før generalforsamlingen afgive driftsregnskab for det forgangne år og status pr. 31. december til revisorerne.
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning.

§ 14.
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen to kritiske revisorer og en revisorsuppleant, jf. § 8.
Revisorerne skal hvert år i februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status forsynes med påtegninger. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 15.
Det kræves til beslutning om vedtægtsændringer og om opløsning af klubben, at mindst 2/3 af de stemmeberettige medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Er 2/3 af de afgivne stemmer for beslutningen, men er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret det fornødne antal stemmeberettigede medlemmer, indkaldes der snarest muligt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til størrelsen af antallet af stemmeberettige medlemmer.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt flertal her tilstrækkeligt.
I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, dog under alle omstændigheder anvendes til idrætslige formål på Thurø.

§ 16.
Disse love er vedtaget på stiftende generalforsamling i klubhuset den 27. august 1986, og træder i kraft fra samme dato, idet skal bemærkes, at det rent regnskabsmæssigt er med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1986.


Øens Hold U13 Træningssamling på Thurø
Øens Hold U13 Træningssamling foregår på Thurø Onsdag den 8.september
fra kl.17:00 - kl.18:30

Thurø Boldklub har følgende drenge med.
Kristen Moritzen
Simon B. Christensen
Jeppe G. Nielsen
Frederik Nellemann

Kom og se træningen.

Træner er Erik L. Larsen & Jes Løbner
Kom med på holdet - Club OB +
Club OB  og - ikke mindst - Club OB + er din mulighed for at få mere ud af Odense Boldklub - du får mulighed for at skaffe penge til DIN fodboldklub.

Når du melder dig ind i Club OB +, betaler du 299 kr. for et utal af fordele og rabatter til fodbold, musik, oplevelser og meget mere. Og 100 kr. ryger direkte tilbage til DIN klub. 
KLUB KODEN er - thu085



Fodboldtur - HAMBURG

Lørdag den 6. november 2010

Øens Hold har hermed fornøjelsen af at invitere til en fodboldtur til Hamborg Nordbank Arena.

Alle er velkomne, trænere, spillere, ledere sponsorer o.lign. fra vores klub.
Vi sender 4 busser af sted fra TRE-FOR Park.

Hamburger SV - Hoffenheim

Kampprogram serie 1 og serie 3
SeniorerSom oprykkere til serie 1 går Thurø Boldklub en spændende efterårssæson i møde. Vi lægger ikke skjul på, at vi har ambitioner, og det kunne jo være sjovt at prøve kræfter i fynsserien igen. Men vi tager en kamp ad gangen.
90-års fødselsdag fejret med old boyslandsholdet i regn og rusk
Bestyrelsen
Af Erik Jørgensen
Vejrguderne var i det lunefulde hjørne med regn, blæst og truende torden og lynild i det fjerne, da de grønne i Thurø Boldklub af 1920 fejrede sin 90-års fødselsdag ved at byde det rød-hvide old boys landshold op til dans på vores smukke stadion fredag 28. maj.
Den runde dag skulle fejres med det næstbedste af det bedste, det rigtige landhold skulle samme dag rejse til Sydafrika for at vinde VM.
Så det blev en opvisningskamp med hæl og tå mellem de håbefulde fra Thurø og old boys landsholdet, hvor spillerne har vundet lidt af hvert, der er værd at snakke om – såsom danmarksmesterskaber, internationale titler og et spektakulært europamesterskab i 1992.
Men vi har jo før vundet over det grønlandske landshold, så hvorfor ikke gøre det til ’same procedure as last year’ ved 90-års fødselsdagen mod de rød-hvide old boys.
Tænkte vi. Men resultatet blev en dukkert i den silende regn på 3-0, fordi Torsten Dyre endnu en gang var ”dyr” i angrebet med en afbrænder mod målmand Mogens Krogh i helt fri position foran målet, der trods alt er temmelig nogle meter bredt. Så bredt, at Torsten Dyre skød forbi.Det kunne ellers have været helt sjovt at gentage grønlandssuccesen mod eks-proffer som Brian Laudrup, Flemming Povlsen, Stig Tøfting & Co.
Der er mange gamle koryfæer at vælge i mellem, og old boys landsholdet har det som det rigtige landshold: De bruger mange spillere på en sæson.
Som DBU anførte i optakten, kunne de ikke garantere stærkeste holdopstilling, men så måtte det komme an på en prøve, på kollektivet, som vel egentlig er meget kendetegnende for danske landshold gennem tiderne, hvor musketérånden har ført os til mange sejre.
Jeg skriver ’os’, fordi de grønne her på Thurø selvfølgelig hepper på Danmark, når det gælder. Og det er netop den ånd, der i forårssæsonen har været med til at skabe grundlaget for Thurøs (gen)oprykning til serie 1.
Serie 2 er ikke noget for os. Der er jo ikke linievogtere på… 
Det danske old boys landshold var i øvrigt ganske velforberedt til kampen mod Thurø. Det falmede rød-hvide landshold var i træningslejr på Malaga sidst i januar, hvor de varmede op med en landskamp mod Spanien – med dansk sejr på 3-1.
Fredag 7. maj indledte old boys landsholdet sin danmarksturné med en kamp i Dronninglund, hvor den lokale fodboldklub fejrede 75-års jubilæum med et 1-12 nederlag.
Efter sommerferien tørner de rød-hvid old boys spillere ud ved 100-års jubilæer i henholdsvis Arden og Lynge-Uggeløse.
 

Brian Laudrup var omsværmet fra start til slut, men han tog sig tid til ungerne. En rigtig sportsmand.



Tunge regnskyer hang over Thurø Stadion, og det var koldt i maj. Alligevel troppede flere end 1100 tilskuere op for at se old boyslandsholdets koryfæer.



Så er det tid til at gå på banen i samlet flok og hånd i hånd med stolte drenge og piger fra ungdomsafdelingen. Forrets dommertrien, dommer Mathias Bjørnø flankeret af liniedommerne Steen Tofte Holm og Hans-Henrik Høite Hansen, sjovt nok kaldet 4H.



To gode venner og tidligere succesfulde landstrænere, Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen, mødtes ved pressemødet forud for old boys landskampen, hvor de sad på hver sin trænerbænk.



Thurøs cheftræner Henrik Dyhr og anfører Allan Arnvig overrakte bold og buket til formand Torben Daugaard.



Vores præst Thomas Aallmann åbnede konfirmandstuen i præstegården for den efterfølgende middag. Det har old boys landsholdet vist ikke prøvet før, og som tak får han her Stig Tøftings autograf..
Billeder fra 90 års fødselsdag


» Se masser af billeder her «
Så er vi oppe - vi spiller i serie 1
Seniorer
Af Erik Jørgensen
Vi er tilbage  i serie 1 !!!...

Det var en fornøjelse at spille uafgjort    1-1 på udebane mod Rudkøbing denne smukke søndag formiddag.

Det var nemlig lige netop nok til oprykning, så efter sommerferien spiller de grønne i serie 1.
Til lykke med det.
Spillerne gav Thurø Boldklub af 1920 den bedste gave her i 90-års jubilæumsåret, da Rudkøbing Stadion lagde græs til den fortjente oprykning, som vi allesammen har kæmpet for hele sæsonen.
Jeg skriver 'vi allesammen', fordi det er musketérånden, sammenholdet, læs: det trofaste publikum, der sammen med spillerne udgør holdet Thurø Boldklub.
Vores slogan er 'én for alle, alle for én', men ikke nødvendigvis som tidligere formand og nyudnævnte æresmedlem Ebbe Arnvig har for vane at sige: at så mange som muligt skal lave så lidt som muligt.
Nej, det gælder ikke på banen. Dér skal spillerne kæmpe for hinanden så meget som muligt.
Sådan var det også på Rudkøbing Stadion, hvor spillerne på begge hold var 'tændte' fra start til slut, fordi det var en knald-eller-fald-kamp om tre vigtige point.
For Rudkøbing var det enten-eller, og desværre blev det eller, og Rudkøbing må ned i serie 3. Der var ellers en gang, de blå spillede i fynsserien...
For Thurø var det ene point nok, og det kunne høres på de thurinske tilskuere, der var i overtal.
Der var god grund til at juble, da dommeren fløjtede for sidste gang efter et par minutters overtid.
Fordi netop i overtiden var Rudkøbing tæt på at afgøre tingene til egen fordel, men målvogter Morten Albertsen ville noget andet og gik i spagat.
Og så gik spillerne ellers helt grassat, og champagnen, der havde ligget på køl, blev varmet op, og propperne sprang.
De to trænere, Henrik Dyhr og Casper Hansen, fik hver en lufttur, og spillerne blev som drenge igen og sloges med vand og blev helt ustyrlige.
Men fortjent, fortjent.
Og det var ikke antabussen, de thurinske tilskuere tog hjem til klubhuset på vor skønne grønne ø, hvor der blev festet igennem med pølser, øl og bælleklang.
Lørdag 12. juni mødes vi så igen på hjemmebane, når vi skal sætte en tyk streg under oprykningen med sejr over BK Sydlangeland, der ikke har mere end æren at spille for.
Jo, det skulle da lige være, at de vil slutte sæsonen af med at tage point fra oprykkerne fra Thurø.
Men det behøver de jo ikke nødvendigvis at få lov til.
Og det er det sådan set op til de grønne selv at bestemme.
Den helstegte grisebasse, der lader livet bare for vores skyld, så vi kan hygge ved afslutningsfesten, skulle vel helst ikke gøre det forgæves.
Endnu en gang:
Til lykke med oprykningen.
Nu skal vi til at spille med linievogtere igen i serie 1 - men ikke som i dagens kamp mod Rudkøbing, hvor RB'ernes holdleder Steffen Svendsen, som den første linievogter, jeg har set, prøvede at holde styr på nerverne med en smøg i kæften.


Oprykningen er hjemme, og Christian Nielsen er klar med champagnen.

Bent, Rosmari og Hanne var sammen med alle de andre - se i baggrunden - med til at fejre oprykningen på Rudkøbing Stadion.


To tidligere fodboldformænd, Ebbe Arnvig, Thurø, og John Bråby, Rudkøbing, fulgte intenst slagets gang.

Her er det ved at gå helt galt i overtiden, men Thurøs Morten tager fusen på Rudkøbings Morten.

Assistenttræner Casper Hansen bliver kastet i luften.


Cheftræner Henrik Dyhr får samme optur.
Så lyder første dommerfløjt i serie 1
Seniorer
Af Erik Jørgensen
Så skal vi atter spille med linievogtere. Thurø er tilbage i serie 1 efter en ankelt afstikker ned og tænke lidt over tingene i serie 2. Men de grønne lå i top fra start til slut, så der var ikke så meget at snakke om.

Det bliver lidt mere alvorligt i serie 1, og vi skal nok belave os på at få nogle vanskelige kampe mod modstandere med lidt mere hår på brystet og skud i støvlerne. Men cheftræner Henrik Dyhr er fortrøstningsfuld.

- Jeg føler, vi er kommet godt i gang, siden vi indledte træningen midt i juli. Mange af spillerne var på sommerferie, men de seneste 14 dage har det set fornuftigt ud med træningsindsatsen. Så vi er klar. Vi glæder os meget, og jeg er sikker på, at vi har et topmotiveret hold til premierekampen mod Kerteminde på søndag, lover Henrik Dyhr.

Målsætningen er en placering fra midten og opefter.

- Men det bliver svært, og min frygt er, at vi kommer skidt afsted, siger Henrik Dyhr.

Derfor skal spillere og trænerbænk være klar fra første dommerfløjt i søndagens debut mod Kerteminde, så gæsterne fra nordøstfyn ikke overrasker med en hurtig scoring. Men hvorfor skulle de det. Kerteminde lagde ud med at tabe 0-3 i Ringe i første runde, hvor Thurø var oversidder.

Henrik Dyhr har nogenlunde samme spillertrup, som sikrede oprykningen. To spillere er flyttet. Tobias Johansen til Århus og topscorer Kisanth Rajasingam skal studere i Odense. Forsvarskrumtappen Thomas Birk er ude hele efterårssæsonen på grund af en korsbåndsskade.

Thurø har fået ny holdleder, idet Carlo Nielsen er stoppet. Ny vandbærer er tidligere formand og nykåret æresmedlem Ebbe Arnvig.

Cheftræner Henrik Dyhr håber på fortsat stor tilskueropbakning. Du kan være rolig, Henrik. Vi skal nok være på plads på sidelinien.
Søndag klokken 15.00.


Thurø Boldklub har fået tre nye æresmedlemmer. Det er dem med blomsterne: Fra højre Ebbe Arnvig (med formand Torben Daugaard sådan i parantes) Bente Andersen og Erik Jørgensen
 
Kontingentet stiger, John smed
Old Boys

Jo langsommere, det går for old boyserne, såvel på banen som i 3. halvleg i klubhuset, des dyrere bliver det at spille gammelmandsfodbold på Thurø

Køb multibold og støt Thurø Boldklub
Sponsoraftale med benzinselskabet OK
Bestyrelsen
Thurø Boldklub har indgået en  sponsoraftale med benzinselskabet OK
Tank billigt og støt samtidig Thurø Boldklub
Side 1 af 2 1 2 >
design: blkom.dk 245,259 Unikke besøg