Forside
Nyhedskategorier
Klubtøj
Kalender
Nyhedsbrev
Sæsonkort
Stillings- og kampoversigt
Bestyrelsen
Klub fakta
Klubbens historie
Vedtægter
Træner- og holdlederoversigt
Sponsorer
Æresmedlemmer
Kontakt siden
Søg
LigaBold
Ungdomsafdelingen
Holdoversigt
TBK fodboldskole
TBK trænerassistenten
Fotoalbum
Old Boys afdelingen
Old Boys bestyrelsen
Old Boys holdleder
Bruger Log Ind
90-års fødselsdag fejret med old boyslandsholdet i regn og rusk
Bestyrelsen
Af Erik Jørgensen
Vejrguderne var i det lunefulde hjørne med regn, blæst og truende torden og lynild i det fjerne, da de grønne i Thurø Boldklub af 1920 fejrede sin 90-års fødselsdag ved at byde det rød-hvide old boys landshold op til dans på vores smukke stadion fredag 28. maj.
Den runde dag skulle fejres med det næstbedste af det bedste, det rigtige landhold skulle samme dag rejse til Sydafrika for at vinde VM.
Så det blev en opvisningskamp med hæl og tå mellem de håbefulde fra Thurø og old boys landsholdet, hvor spillerne har vundet lidt af hvert, der er værd at snakke om – såsom danmarksmesterskaber, internationale titler og et spektakulært europamesterskab i 1992.
Men vi har jo før vundet over det grønlandske landshold, så hvorfor ikke gøre det til ’same procedure as last year’ ved 90-års fødselsdagen mod de rød-hvide old boys.
Tænkte vi. Men resultatet blev en dukkert i den silende regn på 3-0, fordi Torsten Dyre endnu en gang var ”dyr” i angrebet med en afbrænder mod målmand Mogens Krogh i helt fri position foran målet, der trods alt er temmelig nogle meter bredt. Så bredt, at Torsten Dyre skød forbi.Det kunne ellers have været helt sjovt at gentage grønlandssuccesen mod eks-proffer som Brian Laudrup, Flemming Povlsen, Stig Tøfting & Co.
Der er mange gamle koryfæer at vælge i mellem, og old boys landsholdet har det som det rigtige landshold: De bruger mange spillere på en sæson.
Som DBU anførte i optakten, kunne de ikke garantere stærkeste holdopstilling, men så måtte det komme an på en prøve, på kollektivet, som vel egentlig er meget kendetegnende for danske landshold gennem tiderne, hvor musketérånden har ført os til mange sejre.
Jeg skriver ’os’, fordi de grønne her på Thurø selvfølgelig hepper på Danmark, når det gælder. Og det er netop den ånd, der i forårssæsonen har været med til at skabe grundlaget for Thurøs (gen)oprykning til serie 1.
Serie 2 er ikke noget for os. Der er jo ikke linievogtere på… 
Det danske old boys landshold var i øvrigt ganske velforberedt til kampen mod Thurø. Det falmede rød-hvide landshold var i træningslejr på Malaga sidst i januar, hvor de varmede op med en landskamp mod Spanien – med dansk sejr på 3-1.
Fredag 7. maj indledte old boys landsholdet sin danmarksturné med en kamp i Dronninglund, hvor den lokale fodboldklub fejrede 75-års jubilæum med et 1-12 nederlag.
Efter sommerferien tørner de rød-hvid old boys spillere ud ved 100-års jubilæer i henholdsvis Arden og Lynge-Uggeløse.
 

Brian Laudrup var omsværmet fra start til slut, men han tog sig tid til ungerne. En rigtig sportsmand.



Tunge regnskyer hang over Thurø Stadion, og det var koldt i maj. Alligevel troppede flere end 1100 tilskuere op for at se old boyslandsholdets koryfæer.



Så er det tid til at gå på banen i samlet flok og hånd i hånd med stolte drenge og piger fra ungdomsafdelingen. Forrets dommertrien, dommer Mathias Bjørnø flankeret af liniedommerne Steen Tofte Holm og Hans-Henrik Høite Hansen, sjovt nok kaldet 4H.



To gode venner og tidligere succesfulde landstrænere, Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen, mødtes ved pressemødet forud for old boys landskampen, hvor de sad på hver sin trænerbænk.



Thurøs cheftræner Henrik Dyhr og anfører Allan Arnvig overrakte bold og buket til formand Torben Daugaard.



Vores præst Thomas Aallmann åbnede konfirmandstuen i præstegården for den efterfølgende middag. Det har old boys landsholdet vist ikke prøvet før, og som tak får han her Stig Tøftings autograf..
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
design: blkom.dk 245,253 Unikke besøg