Forside
Nyhedskategorier
Klubtøj
Kalender
Nyhedsbrev
Sæsonkort
Stillings- og kampoversigt
Bestyrelsen
Klub fakta
Klubbens historie
Vedtægter
Træner- og holdlederoversigt
Sponsorer
Æresmedlemmer
Kontakt siden
Søg
LigaBold
Ungdomsafdelingen
Holdoversigt
TBK fodboldskole
TBK trænerassistenten
Fotoalbum
Old Boys afdelingen
Old Boys bestyrelsen
Old Boys holdleder
Bruger Log Ind
Kontingentet stiger, John smed
Old BoysAf Erik Jørgensen

Nu var John smed for en gangs skyld ikke mødt op til generalforsamlingen i Thurø Old Boys, og derfor var der ingen problemer med at hæve kontingentet med en halvtredser til 850 kroner om året. Sådan cirka en timeløn for en smedemester, vel sagtens.
Og dog.
Ole Riis fra Smørmosen vendte også tommelen nedad til en kontingentstigning - lige indtil han fandt ud af, at den flaske, der stod indpakket foran formand Jan Dennis, og som han havde haft et godt øje til under hele generalforsamlingen, rent faktisk var møntet på ham selv i anledning af hans 60 års fødselsdag.
Så da han under eventuelt fik overrakt sin gave, fik tonen pludselig en helt anden lyd, og nu var Ole Riis parat til at rose kontingentet og gi' det en tand ekstra - endda med 60 kroner om året.
Nå, spøg til side.
Der var en alvorlig god grund til kontingentstigningen. Moderklubben, Thurø Boldklub af 1920, fylder 90 i år, og det koster jo ekstra i gaver og sådan. Således beriger old boys-afdelingen klubben med to partytelte til festlig festivitas på grønsværen.
På selv samme grønsvær stiller Thurø Old Boys i den nye sæson med tre hold, mod to i 2009, hvilket også er en årsag til kontingentstigningen, da det koster at tilmelde hold til diverse turneringer i OB70 og FBU-regi.
design: blkom.dk 245,246 Unikke besøg