Menu

Vedtægter

Vedtægter for Thurø Boldklub af 1920

§1.

Foreningens navn er Thurø Boldklub af 1920. Stiftelsen har virkning fra den 1. april 1986. Hjemsted er Svendborg Kommune.

§2. 

Foreningens formål er at skabe mulighed at spille fodbold på ethvert niveau, samt at kunne deltage i et godt klub liv i en god omgangstone.

§3. 

Foreningen er tilsluttet FBU. SIS, Fynske Landklubber og DIF, og er underlagt disses love og bestemmelser.

§4. 

Som aktive eller passive medlemmer kan bestyrelsen optage enhver. Optagelse af umyndige som medlemmer af foreningen kræver samtykke fra forældre/værge. 

Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag vælges af generalforsamlingen, hvis beslutning herom kræver samme majoritet, som er foreskrevet til ændring af foreningens vedtægter, jf. § 15. 

Spørgsmål om valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen.

§5 

Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. 

Opkrævningsterminer fastsættes af bestyrelsen 

§6. 

Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til foreningen med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet kan forlange en skriftlig bekræftelse. 

Når et medlem er i kontingentrestance udover to måneder, kan bestyrelsen med mindst otte dages skriftlig varsel ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen. Før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen. 

I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. Have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan kræve, at spørgsmålet om eksklusion skal behandles på den førstkommende ordinære generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest tre døgn, før generalforsamlingen afholdes, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret til at forsvare sig. 

Spørgsmål om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen. 

Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet, som ændring af foreningens 

vedtægter, jf. § 15.

§6. fortsat 

Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamling. Her kræves samme majoritet som ved beslutningen om eksklusionen.

§7. 

Generalforsamlingen er med de indskrænkelser, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. 

Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved indrykning af annonce i dagspressen med angivelse af dagsorden. 

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

Stemmeret har alle aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, og der har været medlem af foreningen i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. 

Æresmedlemmer/passive kan uden stemmeret overvære generalforsamlingen.

§8. 

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter: 

  1. Valg af dirigent. 
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt fremlæggelse af budget for det kommende år. 
  4. Fastsættelse af kontingent. 
  5. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 
  6. Valg af formand. 
  7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. 
  8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 
  9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 
  10. Eventuelt

§9.

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede 

generalforsamlingen. 

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog § 6 og § 15. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal, på begæring fra 1 stemmeberettiget medlem, afstemning og valg foregå skriftligt. 

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

§10. 

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/10 stemmeberettige medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest en måned efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen, med oplysning om det emne der ønskes behandlet. 

Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 7.

§11. 

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligtiger foreningen i henhold til lovene. 

Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og yderligere fire bestyrelsesmedlemmer. 

Alle valg gælder for to år. 

Formand og sekretær vælges på lige år, medens næstformand og kasserer vælges på ulige år. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.

§12: 

Bestyrelsen konstituerer sig snarest - dog senest inden 14 dage efter generalforsamlingen på et bestyrelsesmøde, med næstformand og sekretær. 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til stede, jvf. dog § 6. 

I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted. 

Over bestyrelsens handlinger føres et beslutningsreferat. 

Foreningen tegnes udadtil af formanden eller kassereren, der med nedenfor nævnte begrænsninger kan disponere over klubbens midler. 

I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt større økonomiske dispositioner i øvrigt, tegnes foreningen af formanden, næstformanden og kassereren i forening, dog således at dispositioner omfattet af denne bestemmelse kræver generalforsamlingens godkendelse forinden, enten ordinær eller ekstraordinær indkaldelse.

§13. 

Foreningens regnskabsår er kalenderåret, første regnskabsår således 1. april 1986 til 31. december 1986. 

Bestyrelsen skal senest 14 dage før generalforsamlingen afgive driftsregnskab for det forgangne år og status pr. 31. december til revisorerne. 

Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning.

§14. 

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen to kritiske revisorer og en revisorsuppleant, jf. 

§8. 

Revisorerne skal hvert år i februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. 

Driftsregnskab og status forsynes med påtegninger. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§15. 

Det kræves til beslutning om vedtægtsændringer og om opløsning af klubben, at mindst 2/3 af de stemmeberettige medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. 

Er 2/3 af de afgivne stemmer for beslutningen, men er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret det fornødne antal stemmeberettigede medlemmer, indkaldes der snarest muligt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til størrelsen af antallet af stemmeberettige medlemmer. 

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt flertal her tilstrækkeligt. 

I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue, der er i behold, dog under alle omstændigheder anvendes 

til idrætslige formål på Thurø.

§16. 

Disse love er vedtaget på stiftende generalforsamling i klubhuset den 27. august 1986, og træder i kraft fra samme dato, idet skal bemærkes, at det rent regnskabsmæssigt er med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1986.

Luk